Merle genet
Merle genet er, ligesom blå (dilution på sort) et gen, der udvasker grundfarven. Dette fænomen kaldes også dilution på engelsk, men det skal man ikke lade sig forvirre af, da der er tale om 2 forskellige gener. I praksis betyder det f.eks. at genet vender farverne om - f.eks. en sort pels bliver grå, med sorte lapper. Merle på Bergamascoerne kan ses lige efter fødselen og selvom mange merle hunde har blå øjne, godkendes denne farve ikke ved Bergamascoerne. Selvom merlegenet generelt betegnes som et dominerende ge, er det i virkeligheden et ikke dominerende gen, men et mere mellemliggende gen. En hund med mm er en normalfarvet hund (ingen merling). En hund med Mm er en merlet hund. Men en hund med MM er dobbelt merlet (begge forældre vil i dette tilfælde være merlefarvet) og vil give alvorlige konsekvenser for hunden.
I et kuld mellem 2 merlefarvede forældre vil ca. 25 % af hvalpene for det første optræde lyse, næsten hvide, men også have defekter som døvhed, øjendefekter og/eller blindhed. Det er ikke alle dobbeltmerlede, der vil have døvhed, det kommer an på, om det indre øre er pigmenteret. Mangler en sådan pigmentering, vil de nerveceller, der er ansvarlige for hørelse være udviklet i en så utilstrækkelig grad, at de ikke vil kunne genere nerve impulser. Næsten alle som merles dobbelt vil have større eller mindre anormaliteter i øjet på grund af ukorrekt udvikling af vævet. Det mest normale er, at øjet er lidt mindre end normalt, eller somme tider helt kan mangle. Også unormale former på pupillerne kan for komme. Derfor anbefales det ikke at parre 2 merlefarvede hunde - i nogle lande er det decideret forbudt at lave sådanne parringer, og hvalpene vil ikke kunne blive stambogsført.
Eksempel på dobbelt merling af en bergamasco, der har fejl og mangler.
Denne bergamascohvalp har flere diskvalificerende fejl, der er opstået pga. en parring af 2 merlefarvede hunde.
Denne hvalp er alt for hvid og mangler pigmentering af næsen og derudover blå øjene.