Locus G-en genet - Det grående gen
Nogle sortfødte bergamasoer er bærere af G-genet, som kort sagt vil gøre en sortfødt hund grå med alderen.
For, at det grående gen vises, er det nødvendigt, at hunden har en kopi af G genet - altså enten et enkelt (Gg) eller dobbelt (GG). Det grående gen er dominerende, så hvis hunden er bærer af G-genet, vil den på den ene eller anden måde vise det grående gen i pelsen. En hund, der ikke er bærer af genet vil have (gg).
Det grående gen er ligesom Dilutiongenet (det blå gen) et udspring af Eumelanin (som er basen for mørke farver), men i modsætning til Dilutiongenet berører G-genet ikke pigmentering af næsen eller øjenfarven. Pigmentering på bergamascoeren skal altid være sort, så en hund med G-genet er født sort eller leverfarvet, men bliver lysere i pelsen, jo ældre den bliver. Dog påvirker genet ikke altid hele pelsen - nogle gange bliver pelsen flere grå nuancer, varierende fra kropsdel til kropsdel, og andre gange vil noget af pelsen måske forblive sort.
En interessant ting med dette gen er, at det påvirker hundens aftegninger, men påvirker ikke maskerne i hovedet. Dette er en kerry blue terrier et godt eksempel på. Deres pels kan blive helt sølvfarvet, men deres farve på deres næse vil forblive sort, hvordan det kan ske vides ikke. Det grående gen kan vise sig umiddelbart efter fødselen, med ved nogle viser det sig efter uger eller måneder. Hos andre ses det først, når voksen pels er kommet. Det grående gen vil blive ved med at gøre den sort pels grå resten af livet.
På billederne ses Varenne (Rubins far), der er opdrættet i Italien og siden hen er blevet importeret til Sverige. Tak til Marie Gode, indehaver af Kennel Ribellepelos i Sverige for lån af billederne.
Eksempel på en Bergamasco med G-genet
Varenne er sortfødt, her er han som 7 måneder.
Varenne er her ca. 1 år og 3 måneder. Pelsen er endnu ikke skilt.
Varenne er her ca. 1 år og 8 måneder, Pelsen er nu skilt.
Hovedbillede taget den 15-10-2011, her er Varenne næsten 3 år gammel
Varenne set fra siden, billedet er taget den 15-10-2011 næsten 3 år gammel.